Grunder

En vigtig del af forarbejdet er grunding. Uanset om du skal male ovenpå glasvæv, male møbler eller en radiator, bliver resultatet både mere holdbart, og også flottere, når du grunder. Der er forskellige grunde til at grunding er vigtig.

Sugeevne:

Overfladen du skal male, kan suge uens, det betyder at du risikerer at glansen i den færdige maling, altså den visuelle finnish, bliver uensartet eller måske endda skjoldet at se på. Når du grunder, sikrer du at underlaget bliver mættet, og derefter tager ‘ens’ imod den færdige maling.

Vedhæftning:

Ikke alle overflader er lige gode at hæfte på for en slutmaling. En grundmaling har andre egenskaber end slutmalingen, og en af egenskaberne er bl.a. en øget evne til vedhæftning. Det betyder at når du grunder med en korrekt grunder, bliver dit resultat mere holdbart, for så bruger du en maling der hæfter godt, og en anden maling (slutmalingen) som giver en stærk og solid overflade.

Skjolder:

Hvis du skal male på skjolder fra f.eks. fugt eller nikotin, er det vigtigt at bruge en spærrende grundmaling før du maler med slutmalingen. Ellers vil du højst sandsynligt opleve at skjolden bliver trukket igennem – uanset hvor mange gange du maler.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.